Medicinsk leksikon

 

Leishmaniasis (kala azar) 

Foto: © Julie Rémy

Der findes 20 typer af parasitsygdommen leishmania, og de overføres ved bid af den to-tre millimeter lange sandflue, phlebotomus. Sandfluer af hunkøn optager parasitten, når de suger blod fra mennesker eller pattedyr.

 

Når den inficerede sandflue stikker for at suge blod næste gang, overfører den parasitten, som formerer sig i ofrets krop og angriber immunforsvaret. Sygdommen kan udslette hele landsbyers befolkning.

 

Symptomer
Leishmaniasis kan inddeles i tre hovedsymptomer afhængig af infektionen:

 

1. Visceral leishmaniasis/ kala azar (hindi for 'sort feber') er en generel infektion, der medfører vægttab, træthed, blodmangel og feber. Lever og milt svulmer op, og der er risiko for diarré. Hos personer med svækket immunforsvar ses et mere akut billede med høj feber, mavesmerter, hovedpine og svimmelhed.

 

Ikke alle smittede mennesker udvikler dog sygdommen. Der er størst risiko for at blive syg, hvis immunforsvaret i forvejen er svækket på grund af underernæring eller hiv/aids. Det er vanskeligt at diagnosticere sygdommen, fordi de tidlige symptomer ligner dem, man får, ved andre, mere almindelige tropiske sygdomme som malaria. En kala azar-patient, der ikke behandles, dør i løbet af få måneder.

 

2. Kutan leishmaniasis er en infektion i huden. Der dannes sår i ansigtet, på ben og arme, som har vanskeligt ved at hele og kan være kroniske.

 

3. Mukokutan leishmaniasis rammer slimhinderne i blandt andet næse og mundhule, og der danne invaliderende sår, som kan ødelægge næseborene og mundhulen

 

Man kan ikke vaccinere mod leishmaniasis, men sygdommen kan behandles. Behandling er dog en specialistopgave, der kræver særligt udstyr, som sjældent er tilgængeligt i afsides beliggende områder uden permanente klinikker.

 

Sygdommens udbredelse
Leishmaniasis er udbredt i fattige, fjerne og ustabile områder, hvor meget få har adgang til sundhedshjælp og medicin. Sygdommen findes i 88 lande i verden, og hvert år dør 500.000 mennesker af den. 350 millioner mennesker betragtes som værende i smittefare.

 

På verdensplan er mere end 12 millioner mennesker smittet med leishmaniasis. 90 procent af tilfældene findes i blot fire lande; Bangladesh, Brasilien, Indien og Sudan. I Sudan, som er et af de hårdest ramte lande, er flere end to millioner mennesker smittet.

 

Hvert år smittes omkring en og to millioner mennesker, og de seneste ti år har de forskellige typer af leishmaniasis spredt sig til andre områder af verden.

 

Mere end 90 procent af tilfældene af afarten kutan leishmaniasis findes i Afghanistan, Brasilien, Iran, Saudi Arabien og Syrien. I disse lande er sygdommen begrænset til få områder. Sygdommen kan sprede sig i forbindelse med flygtningestrømme, som det er sket i blandt andet Sudan og Afghanistan.

Behandling
Der findes flere typer medicin mod kala azar. Den mest almindelige, pentavalent antimony, er blevet brugt i 70 år. Den gives gennem et drop, er smertefuld og giftig, har farlige bivirkninger og kan være dødelig. I mange områder - særligt i Indien - er medicinen ikke længere effektiv mod sygdommen.

AmBisome kaldes et middel, som er let at bruge, det skal højst indtages i ti dage og har næsten ikke har nogle bivirkninger. Ulempen er, at der kun findes én producent, og at medicinen er for dyr for mange patienter.

 

Læger uden Grænsers indsats
Leishmaniasis er en af de oversete dræbersygdomme, der forskes i under non-profit organisationen Drugs for Neglected Diseases Initiative. Samtidig arbejder Læger uden Grænser målrettet for at gøre eksisterende medicin billigere og tilgængelig for alle, blandt andet gennem kampagnen 'Adgang til Livsvigtig Medicin'.

 

Senest har Læger uden Grænser udviklet en ny test, som er egnet til at bruge i områder, hvor der ikke findes hospitaler eller laboratorier. Før denne test døde for eksempel i Sudan halvdelen af alle kala azar-patienter, men nu er situationen markant forbedret. Testen har været i brug i Sudan siden begyndelsen af 2005.

 

Læger uden Grænser behandlede i 2009 næsten 3.700 mennesker, der var smittet med Visceral Leishmaniasis.

 

Læs mere

• Statens Serum Institut
• Wikipedia (engelsk)