| Dato/Begivenhed | |
| 23. maj 2012 Information meeting in Copenhagen about working abroad with MSF | |
| 13. jun 2012 Information meeting in Copenhagen about working abroad with MSF | |
| 11. jul 2012 Information meeting in Copenhagen about working abroad with MSF |
![]() Foto: © Alexander Glyadyelov |
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, skønner, at næsten 20 procent af alle tuberkulosetilfældene i Georgien er de multiresistente former af sygdommen.. Læger uden Grænser samarbejder med myndighederne om det nationale tuberkuloseprogram og formidler adgang til sundhedspleje for marginaliserede mennesker.
Tuberkuloseprogrammer
Behandlingsmetoden mod tuberkulose blev udviklet i 1950’erne og er både langvarig og kompliceret. Den indebærer daglig medicinering over en periode på seks til otte måneder, og det er noget, som mange patienter kæmper med at overholde. Det er imidlertid nødvendigt for patienternes helbredelse, at det fulde behandlingsforløb følges uden afbrydelse. Hvis medicineringen afbrydes, er der risiko for at patienten udvikler medicinresistent tuberkulose (DR-TB), hvilket kræver en endnu længere og mere besværlig behandling.
Læger uden Grænser begyndte i november 2006 et projekt i Zugdid i den vestlige del af Georgien, som netop henvendte sig til tuberkulosepatienter med medicinresistens. I 2010 indførte programmet en fleksibel, hjemmebaseret og helhedsorienteret tilgang til håndteringen af DR-TB patienterne. Medicinsk og psykologisk personale forsøgte at tage højde for alle medicinske, sociale og økonomiske faktorer, der måtte påvirke patienternes overholdelse af reglerne for at forsøge at opdage problemerne tidligere og løse dem mere effektivt. Patienterne fandt programmet lettere at følge, flere var i stand til at følge behandlingen på trods af de omfattende og afkræftende bivirkninger.
Betydelig finansiering hovedsagelig fra den Globale Fond til Kampen mod aids, tuberkulose og malaria har styrket Georgiens kamp mod medicinresistent tuberkulose. Det georgiske sundhedsministerium åbnede et nyt tuberkulosehospital i Tbilisi i august 2008, og i september 2010 overtog det Læger uden Grænsers aktiviteter i Zugdidi. Gennem næsten fire års arbejde har 256 patienter været tilmeldt programmet.
Læger uden Grænser fortsætter sin støtte til det nationale program i Abkhasien, en separat region i den nordvestlige del af Georgien, med direkte støtte til behandlingen af patienter med medicinresistent tuberkulose. Personalet uddanner sundhedspersonale og rådgiver for at øge andelen af patienter, der gennemfører behandlingen. I 2010 blev 36 nye patienter tilmeldt programmet.
Adgang til sundhedspleje
Et projekt under Læger uden Grænser, der skulle hjælpe mennesker med vanskelig adgang til sundhedspleje i Abkhasien, er blevet betydeligt reduceret, da den nationale kapacitet er blevet forbedret. Projektet blev etableret i 1993, og havde på et tidspunkt 6.000 patienter registreret. I 2010 blev der kun registreret 108 patienter.
Læger uden Grænser har arbejdet i Georgien siden 1993.
Teksten stammer fra Læger uden Grænsers internationale aktivitetsrapport 2010 og opdateres årligt.

Georgien
Indbyggere: 4,2 mio. Forventet levealder: 71 år Børnedødelighed: 22 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år MSF medarbejdere i 2010: 133 MSF har arbejdet i Georgien siden 1993 Kilder: MSF og WHO |
| Mere |