Hvor arbejder vi

 

Irak

Foto: © Philippe Conti

Selv om krigen i Irak begyndte for over seks år siden, der der fortsat pres på sundhedssystemets kapacitet i forhold til at kunne håndtere nødsituationer i Irak. Der er ikke alene behov for pleje af traumepatienter, men også for en mængde specialydelser.

Læger uden Grænser har forsøgt at udfylde nogle af de huller, man har fundet indenfor fødselshjælp, mental sundhed og andre specialiserede områder. Vi har stået for uddannelse og støtte til almindelige operationer og et plastikkirurgisk program for alvorligt sårede mennesker, som bringes til nabolandet Jordan for at blive behandlet.

Aktiviteterne er stadig betydeligt begrænsede af de vedblivende trusler mod personalet, men reaktionen på de presserende behov i landet udviklede sig i løbet af 2010 i nye retninger. Muligheden for at rejse og arbejde i nogle af landets mere stabile egne har øget Læger uden Grænsers muligheder for støtte mere komplekse medicinske områder og hæve plejestandarden.

Mangel på sundhedspersonale
I de områder, der var mest påvirket af volden, fortsatte bombardementer og drab. Hver måned blev i snesevis af mennesker dræbt og såret. Frygt for vold drev mange mennesker fra deres hjem, mens andre var indespærret i hjemmene med betydelige følger for deres fysiske og mentale helbred. Internationale og uafhængige humanitære organisationer havde begrænset adgang til ofrene i de tættest befolkede områder.

Selv om mange sundhedsfaciliteter fungerer, er kvaliteten af plejen blevet påvirket af den store mangel på specialuddannet personale. Ifølge det irakiske sundhedsministerium er læger i hundredvis blevet dræbt under konflikten, og et stort antal er flygtet ud af landet. Irak mangler sygeplejersker og specialuddannede læger heriblandt psykiatere og psykologer. De medicinske uddannelser er ikke blevet opdateret siden begyndelsen af 1990’erne. Irak havde tidligere nogle af de højest kvalificerede læger og de bedste ressourcer i området, men nu er kvaliteten på nogle medicinske områder alvorligt forringet.

Mødre- og børnesundhed
En af konsekvenserne af den store mangel på kvalificeret og uddannet sundhedspersonale er, at dødelighed blandt mødre og børn er steget i landet.  I oktober 2010 begyndte Læger uden Grænser et projekt, der havde som mål at forbedre fødselshjælpen og spædbørnsplejen på Al Zahra Distrikthospitalet, det overordnede specialhospital Najaf området. Lægehold arbejdede på neonatalafdelingen for for tidligt fødte børn, og de lagde ligeledes vægt på at støtte faciliteterne til skadestue, infektionskontrol, medicinleverancer og uddannelse af personale.

Den form for hjælp har også været gældende for Læger uden Grænsers arbejde på hospitalet i Basra i det sydlige Irak, hvor Læger uden Grænser har arbejdet siden 2006. Lægehold behandler omkring 20.000 mennesker om måneden for en række skader og sygdomme. I Hawijah i den nordlige del af landet udførte et kirurgisk lægehold fra Læger uden Grænser bestående af irakiske læger ca. 300 operationer om måneden på byens hospital.

Nyredialyse og plastikkirurgi
I byen Kirkuk støttede Læger uden Grænser det offentlige hospitals dialyseafsnit og begyndte et nyre-behandlingsprogram i juni 2010 for patienter med alvorligt nyresvigt. Målet var at behandle ca. 80 mennesker, som har brug for den komplekse dialyseprocedure. Programmet for plastikkirurgi i Jordans hovedstad Amman, som blev påbegyndt i 2006, fortsatte med at modtage patienter fra Irak. I 2010 havde flere end 300 mennesker gavn af ortopædkirurgi, kæbekirurgi og andre specialer indenfor plastikkirurgi. Behandling og opfølgning er langvarig og kompleks – ofte kræver det månedlange hospitalsindlæggelser. For at illustrere det var der i løbet af året 19.000 individuelle møder om fysioterapi.

Mental sundhed
Læger uden Grænser har i 2010 også fokuseret på et område, som har været forsømt – nemlig den mentale sundhedspleje. Hospitalspersonale fra sundhedsministeriet blev uddannet som rådgivere af Læger uden Grænser og arbejder nu på to hospitaler i Bagdad og et i Fallujah. I 2010 fandt flere end 5.000 konsultationer sted for at reducere de mentale traumer, som patienter oplevede efter at have været udsat for vold og usikkerhed. Ved hjælp af videokonference-systemer får rådgiverne støtte fra internationalt personale, som befinder sig uden for Irak. Metoden med at give fjernstøtte til det irakiske personale og til sundhedsministeriets faciliteter er udbredt – blandt andet uddanner Læger uden Grænser læger fra tre hospitaler i Kirkuk og i Ninewa i visitation af patienter.

 

Læger uden Grænser begyndte at arbejde i Irak i 2003.

 

Teksten stammer fra Læger uden Grænsers internationale aktivitetsrapport 2010 og opdateres årligt.