Hvor arbejder vi

 

Kenya

Foto: © Julien Rey

I Kenya lever 1,5 millioner mennesker med hiv/aids, og Læger uden Grænsers arbejde i landet fortsatte i 2010 med at have særligt fokus på pleje af hiv-smitted. Lægehold ydede også akut nødhjælp og sundhedsydelser til flere hundrede tusind somaliske flygtninge, der opholder sig i lejre omkring flygtningelejren Dadaab.

 

Sundhedsydelser i den nordøstlige provins
For mange somaliske flygtninge er der ikke megen trøst at finde på den kenyanske side af grænsen. Læger uden Grænser har påtaget sig ansvaret for at dække flygtningenes behov for sundhedsydelser i Dagahaley lejren, en af mange flygtningelejre i nærheden af Dadaab. Der bor 300.000 mennesker i lejrene i Dadaab, der er fyldt til bristepunktet, da de kun er beregnet til 90.000 mennesker. Da lejrene allerede er overfyldte, er nyankomne flygtninge tvunget til at slå sig ned under presenninger, der er sat op midlertidigt udenfor lejrene.

 

“Vi har hver uge mellem 1.400 og 1.500 nyankomne flygtninge fra Somalia. Lejren er derfor meget overfyldt, hvilket betyder mindre plads til hver enkelt, og det gør livet meget vanskeligt for dem, der allerede bor her”, sagde Mohammad Daoud, Læger uden Grænsers feltkoordinator i Dagahaley. Læger uden Grænser har arbejdet i lejren siden 2009 og driver et hospital med 110 senge og fire sundhedsstationer. I 2010 blev der i gennemsnit gennemførty 10.000 almindelige konsultationer, og 600 patienter blev hver måned indlagt på hospitalet.

 

I juli underskrev Læger uden Grænser en aftale med UNHCR, FN’s flygtningeorganisation, om at stå for sundhedsydelser til en anden lejr, Ifo 2, med plads til 80.000 flygtninge. Lejren skulle placeres mindre end 10 km fra Dagahaley. Læger uden Grænser begyndte opbygningen af lejren, og det var meningen, at flygtningene skulle flytte ind i november, når regntiden begyndte, og forholdene ville blive endnu værre. Forhandlingerne mellem de kenyanske myndigheder og FN trak imidlertid ud, og endnu ike ved udgangen af 2010 havde der ikke fundet en eneste flytning sted.

 

Udover fortsat medicinsk hjælp til lejren i Dagahaley skaffede Læger uden Grænser også presenninger til 700 familier, og sammen med andre nødhjælpsorganisationer sørgede organisationen for vand til de nyankomne flygtninge.

 

I 2010 begyndte Læger uden Grænser at arbejde i det fjerne Ijara område, der også huser mange flygtninge. Personalet fokuserede på reproduktiv sundhed og arbejdede på apoteket i Sangailu og på Hulugho hospital.

 

Hiv-behandling i lokalsamfundet

Selvom der er sket en meget stor fremgang i bekæmpelsen af hiv/aids og tuberkulose i Kenya, er der stadig mange mennesker, som er smittet med disse sygdomme. For at forbedre adgangen til behandling har Læger uden Grænser udvidet sit decentrerede behandlingsprogram. Homa Bay, langs med Lake Victorias breder, er det område, der er hårdest ramt af epidemier. I samarbejde med Sundhedsministeriet sørgede Læger uden Grænser for adgang til behandling i otte sundhedsklinikker over hele Homa Bay: 10.000 mennesker med hiv modtog behandling, heraf var der 850 børn under 15 år.

 

I hovedstaden Nairobi ydede Læger uden Grænser hiv/aids- og tuberkulosebehandling i to slumområder, Mathare og Kibera. Her blev omkring 7.400 mennesker med hiv/aids behandlet på Læger uden Grænsers klinikker, og 5.800 fik den livsforlængende antiretrovirale (ARV) behandling.

 

I Kibera har Læger uden Grænser sammen med de lokale myndigheder nedsat en arbejdsgruppe, der skal lette overdragelsen af tre sundhedsklinikker til sundhedsministeriet. Som en del af overdragelsen vil der blive bygget et nyt sundhedscenter lige udenfor slumkvarteret, så de lokale beboere kan få lettere adgang til behandling.

 

Efter 10 år blev Læger uden Grænsers projekt i Busia, et landområde i det vestlige Kenya, overdraget til andre organisationer. Projektet har tydeligt vist, at det kan lade sig gøre at give ARV behandling med et godt resultat i ressourcefattige landområder, og at ARV behandling og selvstændiggørelsen af mennesker med hiv nedsætter diskrimineringen og social udstødelse af disse mennesker.

 

Seksuel vold i slumkvarterer
Projekter i både Mathare og Kibera satte især fokus på kønsbestemt vold. I Kibera fik klinikken for seksuel vold sin egen bygning, så patienterne mere diskret kunne få adgang til medicinsk og psykologisk hjælp. Samtidig begyndte man at operere med 24 timers vagttjeneste i Mathare. Klinikkerne tilbød ofre for seksuel vold forebyggende medicinsk behandling, der nedsætter risikoen for hiv væsentligt, samt rådgivning og social støtte. Personalet behandlede omkring 70 patienter om måneden, heraf mange børn.

 

Behandling af kasa azar i hele landet
Efter i syv år at have arbejdet med patienter smittet med kala azar i Pokot nær grænsen til Uganda, begyndte Læger uden Grænser et undervisningsprogram i kala azar i de nærliggende områder i det centrale og sydlige Turkana. Personale fra Læger uden Grænser støttede og uddannede sundhedsministeriets personale i at den medicinske behandling. Kala azar overføres af sandfluer, og sygdommen er dødelig, hvis den ikke bliver behandlet. Læger uden Grænser opfordrede sundhedsministeriet til at tilbyde gratis behandling og til, at de hurtige testmetoder, der er ideelle under ressourcefattige forhold, bliver implementeret mere bredt.
 

Læger uden Grænser har arbejdet i Kenya siden 1987

 

Teksten stammer fra Læger uden Grænsers internationale aktivitetsrapport 2010 og opdateres årligt.