Medecins Sans Frontieres - Læger uden GrænserMedecins Sans Frontieres - Læger uden Grænser
 
Hvem er viHvad laver viHvor arbejder viSkolerBliv frivilligÅrsberetningRegnskaberKalenderForedrag

Månedligt nyhedsbrev

Til forside   Tip en ven   Print  



Bookmark and Share

Hvor arbejder vi

 

Thailand


 Foto: © Francesca Di Bonito

I Thailand hjælper Læger uden Grænser de anslåede tre millioner migrantarbejdere med at få bedre adgang til sundhedspleje. Vi træner desuden sundhedspersonale til at give basal sundhedshjælp til mennesker, der lever på den anden side af grænsen til Burma.

 

Sundhed over grænsen
Læger uden Grænser drev et projekt Mae Hong Son i det nordlige Thailand. Vores medarbejdere i Thailand trænede folk fra Burma i at give grundlæggende sundhedspleje. Disse rejste derefter tilbage over grænsen og arbejdede i mobile lægehold, og besøgte folk i fjerntliggende landsbyer i Kayah regionen i det østlige Burma, der ellers ikke ville have nogen muligheder for at få lægehjælp.

 

Læger uden Grænser lukkede sit malariaprojekt i New Man regionen i Burma i slutningen af juni. Herfra havde vi fra en base på den thailandske side af grænsen støttet initiativer til kontrollere malariaudbrud i Burma, distribueret myggenet, uddannet sundhedsarbejdere og diagnosticeret og behandlet patienter.

 

De tre pagoder
Hver dag krydser tusinder af migrantarbejdere grænsen mellem Thailand og Burma i grænseovergangen De tre pagoder. Mange kommer for at arbejde på fabrikker, nogle flytter længere ind i Thailand.


Migrantarbejdere, der ikke er registreret af myndighederne risikerer at blive udelukket fra sundhedspleje, og de frygter ofte at et besøg på en sundhedsklinik kan resultere i udvisning. Læger uden Grænser giver lægehjælp fra en mobil klinik i området ved De tre pagoder. I 2010 havde man 146 graviditets-konsultationer og henviste fødende til det offentlige hospital. Omkring 460 blev vaccineret mod mæslinger.


I maj uddelte Læger uden Grænser nødhjælp, da politiske spændinger førte til en tilstrømning af flygtninge fra Burma. I november gav vores medarbejdere medicinsk hjælp til 331 mennesker efter udbrud af vold i kølvandet på valget i Burma, som fik omkring 3.000 til at krydse grænsen til Thailand. I december åbnede vi en permanent klinik for at øge tilgængeligheden af pleje.

 

Samut Sakhon
I det industrielle område i Samut Sakhon provinsen, hvor tusinder af udokumenterede migranter bor og arbejder, driver Læger uden Grænser en klinik, der tilbyder basale sundhedsydelser, herunder vaccinationer for børn under fem år, hjælp til gravide og lægebehandling af tilskadekomne. Flere end 540 deltog i klinikkens kurser om sundhed.

 

Efter et udbrud af kolera i slutningen af oktober diagnosticerede og behandlede Læger uden Grænser sammen med Thailands sundhedsministerium 170 mennesker for kolera.
 

Læger uden Grænser har arbejdet i Thailand siden1976.

 

Teksten stammer fra Læger uden Grænsers internationale aktivitetsrapport 2010 og opdateres årligt.

 

Sidst opdateret: 15. sep 2011


 
Støt nu

Thailand

Indbyggere: 67,7 mio.

Forventet levealder: 70 år

Børnedødelighed: 13 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

MSF medarbejdere 2010: 41

MSF har arbejdet i Thailand siden 1976

Kilder: MSF og WHO
Mere
 

Læger uden Grænser (MSF)   Kristianiagade 8   DK-2100 København Ø   Tel:+45 39 77 56 00   E-mail: info@msf.dk   MSF på Facebook   Giro: 008 1000 Bank: 4190-0081000