Hvor arbejder vi

 

Republikken Congo 

Foto: © Myriam Loiseau

Ved udgangen af 2009 krydsede titusinder af mennesker på flugt fra kampene i Equateur provinsen i Den Demokratiske Republik Congo Ubangi-floden til Republikken Congo.

 

Befolkningstallet i Likouala-distriktet i Republikken Congo er på kort tid fordoblet. Læger uden Grænser har arbejdet med de mennesker, der bor langs floden, for at forbedre deres muligheder for at få sundhedshjælp i området.

Da Læger uden Grænser kom til byen Bétou, var det kun hospitalet og et af de tre sundhedscentre i distriktet, der fungerede. Hospitalet var blevet bygget af Læger uden Grænser i 2003. Vores hold gik i gang med at forbedre forholdene på skadestuen, ambulatorierne, børneafdelingen og operationsstuerne. Senere åbnede man også afdelinger gravide og fødende, en ernæringsenhed og laboratoriefaciliteter.

Hver måned blev der i gennemsnit indlagt 340 patienter på hospitalet, og man gennemførte i alt 3.000 konsultationer – patienterne led hovedsageligt af luftvejsinfektioner, malaria og diarré.

Mobile klinikker og sundhedscentre
Der er nu seks fungerende sundhedscentre i Likoula-distriktet. For at nå de mere isolerede samfund sejlede lægehold fra Læger uden Grænser op og ned ad floden og tilbød konsultationer, undersøgte gravide og behandlede alvorligt underernærede børn. De alvorligt syge blev henvist til behandling på hospitalet i Bétou. Holdene udførte i gennemsnit 10.000 konsultationer om måneden.

Længere mod syd i byen Impfondo støttede Læger uden Grænser flere afdelinger på byens hospital. Der er desuden hold, der arbejder i sundhedscentre og har mobile klinikker, som besøger befolkningen nord og syd for byen. Holdene udførte i 2010 i gennemsnit 3.600 konsultationer om måneden.

I juli flyttede Læger uden Grænser sine aktiviteter til det 20-sengs store hospital i Bolembé, 60 kilometer syd for Impfondo, for at være tættere på flygtningene.

Polio epidemi
Ved udgangen af 2010 brød en polio epidemi ud i den sydøstlige del af landet, centreret i byen Pointe-Noire. De nationale sundhedsmyndigheder registrerede i alt 542 tilfælde, og 220 mennesker døde af sygdommen.

Sygdommens genopblussen, den ekstremt høje dødelighed, og det faktum, at mænd i alderen 15 til 30 var de hårdest ramte, gav anledning til alvorlig bekymring. Efter anmodning fra Sundhedsministeriet i landet og FN’s Verdenssundhedsorganisation, WHO, begyndte Læger uden Grænser i begyndelsen af december at arbejde på intensivafdelingen på et hospital i Pointe-Noire.
Ved slutningen af året havde epidemien nået sit højeste, men hver dag blev snesevis af patienter stadig indlagt.

Lægehold behandlede symptomerne på sygdommen, som er vejrtrækningsbesvær og muskelkramper, og to ambulante fysioterapicentre blev etableret for at hjælpe patienter, der var blevet udskrevet, men som endnu ikke havde afsluttet deres behandling. Projektet slutter i 2011, og organisationen Handicap International vil overtage opgaven med at give fysioterapi og hjælpemidler til patienter.

Sundhedsmyndighederne og internationale organisationer gennemført en vaccinationskampagne mod polio, rettet mod omkring tre millioner mennesker.
Læger uden Grænser gav logistiks støtte til vaccinationen af omkring 90.000 mennesker, der bor omkring Bétou.

Læger uden Grænser har arbejdet i Republikken Congo siden 1997.

 

Teksten stammer fra Læger uden Grænsers internationale aktivitetsrapport 2010 og opdateres årligt.